Hvordan afslører eksperter en falsk underskrift?

Hvem er en skriftkyndig, og hvad gør de ikke?

En skriftkyndig (dokumentundersøger) undersøger håndskrift, underskrifter og dokumenter. Domstole, myndigheder, advokater, banker og privatpersoner beder dem fastslå, om et omstridt stykke skrift kan stamme fra en bestemt person, eller om et dokument er ændret bagefter.

En vigtig forskel: En skriftkyndig er ikke grafolog. De læser ikke din karakter, dit humør eller dine evner ud fra din underskrift. De foretager en sammenlignende, teknisk undersøgelse, hvor bevægelser, proportioner og spor stilles side om side. Forskellen mellem de to felter forklarer vi i vores artikel om grafologi.

Grundprincippet: ingen skriver præcis ens to gange

Skriv under ti gange under hinanden, og du får ti lidt forskellige underskrifter. Forbogstavet er højere én gang, afslutningen længere en anden gang, hældningen flytter sig en anelse. Det kaldes naturlig variation, og alles underskrift har den. Men variationen har et karakteristisk spænd: Din hånd bevæger sig inden for sine egne grænser.

• Den skriftkyndige leder efter spændet. Ud fra ægte prøver finder de ud af, inden for hvilke grænser din underskrift plejer at variere.
• Den omstridte underskrift passer, eller den gør ikke. Falder dens træk inden for det sædvanlige spænd, peger det mod ægthed; falder de uden for, rejser det spørgsmål.
• For perfekt er også mistænkeligt. Ligner en underskrift en anden næsten på millimeteren, kan det pege på kalkering eller digital kopiering, fordi en levende hånd sjældent skriver så identisk.

Spørgsmålet er ikke lighed; det er, om den samme bevægelse kunne have skrevet den.

Sammenligningsprøver: ingen undersøgelse uden dem

Næsten intet kan fastslås ud fra én underskrift alene. Den skriftkyndige har brug for ægte prøver, som vides at stamme fra personen, og prøvernes kvalitet betyder lige så meget som selve den omstridte underskrift.

• Jo flere, jo bedre. En eller to prøver viser ikke variationens spænd. Skriftkyndige beder som regel om betydeligt flere.
• Fra samme periode. Underskrifter ændrer sig gennem årene, så prøver tæt på den omstridte underskrift i tid er de mest værdifulde.
• Fra lignende situationer. Vi skriver anderledes under på en kontrakt end på en leveringsterminal. Prøver lavet under lignende omstændigheder er lettere at sammenligne.
• Naturlige og afkrævede prøver. Ud over underskrifter skrevet ubevidst i hverdagen (gamle kontrakter, ansøgninger) kan den skriftkyndige bede om prøver skrevet i deres nærvær.
• Originaler, hvor det er muligt. På en fotokopi eller et billede går tryk, spor fra pennen og mange fine detaljer tabt.

Stregkvalitet: fart og flydende bevægelse

Et af de mest sigende tegn er selve stregen. Folk skriver deres ægte underskrift hurtigt og uden at tænke, fordi bevægelsen er indøvet. Den, der efterligner en andens underskrift, arbejder som regel langsomt, fordi de skal holde øje med formen. Og langsomme og hurtige streger ser forskellige ud.

Intet enkelt tegn beviser noget. En langsomt skrevet underskrift kan være ægte, for eksempel hvis nogen skrev under stående, med en dårlig pen eller på meget lidt plads. Derfor kigger den skriftkyndige altid på tegnene samlet og på, hvordan de forholder sig til prøverne.

Rystelser og tøven: ikke alle rystelser er mistænkelige

En rystet streg er et af de mest kendte tegn, men også et af de letteste at fejltolke. To slags rystelser skal holdes adskilt.

• Rystelser fra langsom efterligning. Når nogen omhyggeligt følger en ukendt form, vakler stregen i bittesmå bølger, især i komplekse kurver og ved forbindelser. Denne rystelse optræder ofte præcis der, hvor formen er svær.
• Håndens naturlige rystelser. Alder, sygdom, medicin, kulde, træthed eller en akavet stilling kan også gøre en ægte underskrift rystet. Så er rystelsen typisk til stede i hele skriften, også i de lette dele, og den viser sig i ægte prøver skrevet under lignende omstændigheder.
• Tøven. En streg, der stopper et sted og starter igen, nogle gange med en lille blækklat eller fortykkelse. Det kan tyde på, at skriveren tjekkede en model, men det kan også være et øjebliks distraktion.

Derfor bør prøverne komme fra en lignende periode i personens liv. En ældre persons underskrift skrevet på hospitalet skal ikke sammenlignes med deres sikre underskrifter fra tyve år tidligere, men med nogle skrevet i samme periode.

Penneløft, lapning og rettelser

Alle har en indarbejdet rytme for, hvor de løfter pennen. Nogle skriver hele navnet i ét strøg; andre holder altid en pause efter forbogstavet. Disse vaner er så automatiske, at skriveren ikke er bevidst om dem.

• Et penneløft et usædvanligt sted. Skrives en del altid i ét strøg i de ægte underskrifter, men stregen bryder der i den omstridte, fortjener forskellen opmærksomhed.
• Lapning. Streger tilføjet bagefter for at reparere en form, der gik galt.
• Overskrivning. Strøg, der er gået over to gange, og som tydeligt kan ses under forstørrelse.
• Strøgrækkefølge. I nogle tilfælde er det muligt at se, hvilket strøg der nåede papiret først, og det kan afvige fra den sædvanlige rækkefølge i ægte underskrifter.

Tryk og stregbredde

Trykket ændrer sig hele tiden, mens du skriver: som regel tungere på nedstrøg, lettere på opstrøg. Denne rytme er karakteristisk for hver person og ofte sværere at efterligne end formen, fordi den på papiret kun viser sig subtilt, i stregens bredde og den rille, der presses ned i papiret.

• Det indarbejdede trykmønster. Den skriftkyndige tjekker, om trykket stiger og falder de samme steder som i de ægte prøver.
• Ensartet tryk hele vejen. En streg, der er tegnet langsomt og omhyggeligt, har ofte jævnt, fladt tryk.
• Fordybninger i papiret. Kraftigt tryk efterlader en rille og nogle gange spor på arket nedenunder. Det kan være en vigtig kilde til bevis.

Proportioner, hældning og grundlinje: de skjulte vaner

En efterligner fokuserer som regel på de iøjnefaldende former: forbogstavets løkke, afslutningens kurve. Men en hånd bærer mange små vaner, som ingen er bevidst opmærksom på, og tilsammen er de meget karakteristiske.

• Proportioner. Hvor stort forbogstavet er i forhold til de små bogstaver, hvor lang afslutningen er i forhold til navnet.
• Hældning. Hvor meget skriften hælder, og hvor konsekvent.
• Grundlinje. Om underskriften løber lige, stiger eller bølger, og hvor den sidder i forhold til linjen.
• Afstand. Afstandene mellem bogstaver, navne og dele.
• Start- og slutpunkter. Hvor pennen begynder, hvor det første strøg kommer fra, hvilken vej det sidste løber ud.
• Små detaljer. Placeringen og formen af en accent eller en i-prik, retningen på et forbindelsesstrøg.

Et enkelt sammenfald eller en enkelt forskel siger ikke meget i sig selv. Det, der tæller, er hvad mange uafhængige træk viser tilsammen. Hvordan en underskrift er bygget op, fra forbogstav til afslutning, beskriver vi i en underskrifts anatomi.

Hvilke redskaber bruger de?

Undersøgelsen hviler på omhyggelig iagttagelse, men skriftkyndige bruger en række redskaber til at se detaljer, der forbliver skjulte for det blotte øje.

• Forstørrelse og mikroskoper. Stregens kanter, tøven, overskrivning og strøgrækkefølge bliver synlige under forstørrelse.
• Skråt lys. Belyst fra siden i lav vinkel træder riller og fordybninger, der er presset ned i papiret, frem.
• Forskellige lyskilder. Under bestemt belysning kan forskelligt blæk opføre sig forskelligt og afsløre, om der er brugt mere end én pen på et dokument.
• Påvisning af fordybninger. Særlige metoder kan fremkalde usynlige fordybninger i et ark, for eksempel skrift, der er skrevet på et ark, der lå ovenpå.
• Billeder lagt oven på hinanden. Når underskrifter lægges oven på hinanden digitalt, springer et mistænkeligt præcist sammenfald mellem to af dem i øjnene.

Hvad kan en skriftkyndig konkludere?

En skriftkyndigs udtalelse koger sjældent ned til et simpelt ja eller nej. Skriftkyndige udtrykker den som regel på en skala af sikkerhed: hvor sandsynligt det er, at den omstridte underskrift blev skrevet, eller ikke blev skrevet, af den pågældende person. Er betingelserne for en undersøgelse ikke opfyldt, kan de også fastslå, at der ikke kan drages en velbegrundet konklusion.

• Få eller dårlige prøver. Uden nok prøver fra samme periode og lignende situationer bliver konklusionen mere forsigtig.
• Kun en kopi. På en fotokopi eller et billede går mange detaljer tabt, så undersøgelsen bliver mere begrænset.
• En meget enkel underskrift. Et kort mærke har færre træk at sammenligne.
• Afgørelsen er ikke den skriftkyndiges. I en retssag afgiver den skriftkyndige en udtalelse; retten afgør sagen og vejer den sammen med de øvrige beviser.

Hvad det betyder for dig i hverdagen

De fleste kommer aldrig i en situation, hvor deres underskrift skal undersøges. Gør du, kan et par hverdagsvaner hjælpe meget.

• Skriv ensartet under. Er din formelle underskrift altid ens, viser dine ægte prøver tydeligt dit spænd, og en anden hånd er lettere at skelne.
• Gem originaler. Originale eksemplarer af kontrakter og ansøgninger, du har skrevet under på, kan senere være værdifulde sammenligningsprøver.
• Skriv aldrig under på et blankt ark. Og lad ikke felter stå tomme i et dokument, du skriver under på. Se vores tjekliste før underskrift.
• Pas på dit underskriftsbillede. En skriftkyndig kan ofte se en digitalt indsat underskrift, men det er bedre ikke at give nogen chancen.
• Har du mistanke om forfalskning, så få professionel hjælp. Tror du, at nogen har forfalsket din underskrift, så kontakt en advokat eller myndighederne; de ved, hvordan man formelt anmoder om en ekspertundersøgelse.

Spørgsmål