To fornavne og et kælenavn: hvad skal stå i din underskrift?

Hvorfor er det overhovedet et spørgsmål?

Har du ét fornavn og bliver kaldt det, støder du sjældent på spørgsmålet. Alle andre gør næsten altid. Flere fornavne er almindelige i mange lande, også i Danmark: ofte efter en bedsteforælder, en gudmor eller gudfar eller en familietradition. Nogle har to eller tre, og nogle bærer endnu flere.

Samtidig lever vi i hverdagen ofte under et andet navn. Elisabeth bliver til Lis eller Bette, Margrethe bliver til Grete, Christian bliver til Chris. Nogle bliver kaldt ved deres andet fornavn, fordi det første allerede var optaget i familien. Og nogle har et kælenavn, der slet ikke ligner det officielle.

• Det officielle navn. Det, der står på din navneattest, dit id-kort og dine kontrakter, sammen med dit efternavn.
• Det navn, du bruger. Det, folk kalder dig på arbejdet, i skolen og blandt venner. Det kan være dit første eller dit andet fornavn.
• Kælenavnet. Den forkortede, kærlige eller helt anderledes form, som kun dem, der står dig nærmest, bruger.

En underskrift befinder sig et sted mellem de tre. Den er ikke en måde at skrive dit navn ud på, men et mærke, der står for dig. Det giver dig plads til at vælge, men det kan betale sig at vælge bevidst, for det, du lægger dig fast på, kommer du til at skrive i mange år.

Hvad skal en underskrift indeholde?

Mange tror, at en underskrift skal gengive hele det officielle navn. I praksis består en stor del af alle underskrifter af ikke meget mere end et forbogstav og en flydende streg, og de bliver helt fint accepteret. Som regel er det ikke afgørende, om hvert bogstav kan læses, men om mærket er dit, og om det ligner det, du har afgivet før.

• Genkendelighed. Den, der har set din underskrift, skal kunne genkende den igen. Det kræver ikke hvert eneste navn, men det kræver en karakteristisk form, der altid er den samme.
• Ensartethed. Den samme form i banken, på arbejdet og når du kvitterer for en pakke. Den største fejl er ikke at vælge det forkerte navn, men at skifte mellem flere.
• Et referencepunkt. Underskriften på dine dokumenter og i din bank er en prøve, som senere underskrifter bliver sammenlignet med. Det giver mening at holde sig tæt på den.

Hvor læselig en underskrift bør være, har vi skrevet om i en separat artikel. Her handler det om, hvilket navn der danner grundlaget.

Fem mulige veje

Har du et andet fornavn eller et stærkt kælenavn, kan du vælge mellem cirka fem retninger. Alle kan fungere, og hver har sin pris.

1. 1
   Kun første fornavn og efternavn. Det mest almindelige og enkleste valg. Det andet fornavn udelades, og underskriften forbliver kort og hurtig.
2. 2
   Begge fornavne skrevet ud. Fyldigere og mere højtideligt, men længere. Det fungerer godt med korte navne; med lange trækker det let ud.
3. 3
   Første fornavn plus initial for det andet. Et lille initial mellem fornavnet og efternavnet. Det andet fornavn bevares, uden at det sinker dig.
4. 4
   Det navn, du går under. Lever du under dit andet fornavn, er det det, der kommer i underskriften, med det første højst som initial.
5. 5
   Kælenavnet. Personligt og venligt, men bedst at omgås med forsigtighed i officielle sammenhænge.

Efternavnet bliver i næsten alle varianter, i det mindste som initial. Det er din forbindelse til familien, og det er det, de fleste dokumenter leder efter ved siden af dit navn. Rækkefølgen af fornavn og efternavn varierer fra land til land; de fleste følger bare den rækkefølge, de bruger, når de skriver deres navn i hverdagen.

Spørgsmålet er ikke, hvor mange navne du har, men hvilket du kan skrive under med på samme måde hver dag.

To fornavne: hvornår skal du skrive begge?

At skrive begge fornavne ud fungerer godt, når begge er korte, når det andet fornavn betyder noget for dig, eller når de to navne læses som én enhed. „Ida Mai Lund“ kan stadig skrives bekvemt i én bevægelse. „Alexandra Christine Vestergaard-Rosenkilde“ kan ikke: Skrevet helt ud bliver det langsomt, og slutningen falder næsten med sikkerhed fra hinanden.

En enkel tommelfingerregel: Tæl bogstaverne i dine fornavne og dit efternavn. Kommer du tilsammen op på omkring femten eller færre, kan det stadig være bekvemt at skrive begge fornavne. Er der markant flere, kan det betale sig at forkorte det andet fornavn til et initial. Det er ikke en regel, kun et udgangspunkt: Din hånd og dit tempo afgør det.

Det andet fornavn som initial

For mange er det den gyldne middelvej. Det andet fornavn forsvinder ikke, men det skal heller ikke skrives ud. Et lille initial efter det første fornavn, eller begge fornavnes forbogstaver flettet sammen i starten: Så bevarer underskriften hele dit navn og bliver næsten ikke længere.

• Hvor skal det stå? Som regel efter det første fornavn og før efternavnet: „Anne S. Kristensen“. I lande, hvor efternavnet står først, kan det også komme til sidst.
• Punktum eller ej? Et punktum er renere og tydeligere, men det er en ekstra bevægelse. I en hurtig underskrift er initialet med et kort udløbsstrøg nok, så længe du altid skriver det på samme måde.
• Hvor stort? Mindre end det første forbogstav. Er det lige så stort, ser øjet to ligestillede navne, og underskriftens tyngdepunkt forskubber sig.
• Samme hældning. Det tilføjede initial skal hælde samme vej som resten af underskriften, ellers ligner det en eftertanke.

En anden mulighed er at forbinde begge fornavnes forbogstaver i starten, som et monogram. Det ser især godt ud, når de to bogstaver passer til hinanden, for eksempel A og S eller J og P. Hvordan du designer et forbogstav trin for trin, viser vi i artiklen om forbogstaver.

Hvis du går under dit andet fornavn

Det er mere almindeligt, end man tror: Nogen er registreret som Anne Marie, men er blevet kaldt Marie af alle siden fødslen. En underskrift, der begynder med et „A“, som ingen forbinder med hende, ville føles mærkelig. Underskriften må gerne høre til det navn, du bruger, med det første fornavn foran højst som initial.

• Sæt det navn, du bruger, i centrum. Dets forbogstav skal være det store, fremtrædende bogstav, for det er under det navn, folk kender dig.
• Det første fornavn kan være et lille initial. Et „A.“ foran det navn, du bruger, peger på hele dit officielle navn og kan hjælpe på officielle dokumenter.
• Hold dig tæt på det, du allerede har afgivet. Har din bank eller dit id-kort allerede en bestemt form, og vil du ændre den, så find først ud af, hvor du skal melde ændringen.

Får det dig til at ville ændre din nuværende underskrift, gennemgår at skifte underskrift, hvor prøveunderskrifter bliver opbevaret, og hvordan du indfører den nye form.

Kælenavn i underskriften: i hverdagen og officielt

Kælenavnet er det mest personlige valg. En underskrift, der begynder med „Fie“ eller „Pelle“, er venlig, afslappet og ofte meget hurtigere end hele navnet. Spørgsmålet er, hvor du bruger den.

I officielle sammenhænge er problemet ikke nødvendigvis kælenavnet i sig selv, men at der ikke er nogen synlig forbindelse mellem en underskrift bygget på et kælenavn og det fulde navn, der står trykt på papiret. Ser nogen en underskrift, der begynder med „Pelle“, over navnet „Jens Peter Kjærgaard“, kan de med rette spørge. Er dit kælenavn grundlaget for din underskrift, hjælper det derfor at beholde i det mindste dit efternavn, eller dets forbogstav, i den.

Når kælenavnet begynder med samme bogstav

Du er heldig, hvis dit kælenavn og dit officielle navn begynder med samme bogstav: Frederik og Frede, Daniel og Danni, Alexander og Alex. Forbogstavet er så fælles, og den første og mest karakteristiske del af din underskrift passer til begge navne. Delen efter forbogstavet kan være så kort og flydende, at forskellen knap nok ses.

Begynder de to navne med forskellige bogstaver, som Elisabeth og Bette eller Margrethe og Grete, er der ingen fælles start. Så er det renere, at den officielle underskrift tager udgangspunkt i det officielle navn, og at kælenavnsformen lever for sig, kun i personlige sammenhænge.

Anne Sofie Kristensen arbejder på et kontor, og alle har kaldt hende Fie, siden hun var lille. I årevis havde hun tre underskrifter: én, der begyndte med „Anne“, til banken, én med „Fie“ til kollegerne og et monogramagtigt „AS“ til deltagerlisten. En dag lagde en kollega to papirer foran hende og spurgte, hvilket der var hendes. Det var begge to. Siden har hun brugt én underskrift: et stort „A“ med en løkke, et lille „S“ efter det og efternavnet i ét sving. „Fie“ blev på fødselsdagskortene.

Sådan beslutter du dig: ti-gange-testen

Kan du ikke beslutte, hvilken version der er din, så beslut det ikke i hovedet, men på papir. En enkel test viser som regel på få minutter, hvilken form der falder din hånd naturligt.

1. 1
   Skriv kandidaterne ned. Højst tre eller fire versioner: for eksempel begge fornavne, første fornavn med initial, det navn, du går under, kælenavnet med efternavn.
2. 2
   Hver af dem ti gange. Under hinanden, i dit sædvanlige tempo. Pynt ikke på det; skriv, som du ville gøre ved en skranke.
3. 3
   Tag tid. Er én version meget langsommere end de andre, bliver det svært at skrive den ensartet i hverdagen.
4. 4
   Prøv den på lidt plads. Skriv den i et rektangel på størrelse med underskriftsfeltet på et kort. Det, der hænger sammen dér, er en god kandidat.
5. 5
   Kig i en armslængdes afstand. I hvilken række ligner de ti underskrifter mest hinanden? Det er som regel din form.
6. 6
   Spørg en anden. Vis det til en ven eller et familiemedlem: Hvilken ville de sige ligner dig?

Calligra designer ud fra dit fornavn og efternavn og udelader andre fornavne. Vil du skrive under med dit andet fornavn eller dit kælenavn, så skriv det bare ind som fornavn, og prøv, hvilken version der passer bedst til din hånd.

Én underskrift, flere navne?

Måske overvejer du at bruge en fuld underskrift med begge fornavne i officielle sammenhænge og en kortere i hverdagen. Det kan fungere, hvis den kortere er den første del af den længere og ikke et andet navn. Tager de to former derimod udgangspunkt i forskellige navne, er det i virkeligheden to separate underskrifter, og de er lette at blande sammen.

• Én hovedunderskrift. Den, du bruger i banken, på dokumenter og på kontrakter.
• Én kort form. Den første del af hovedunderskriften, til paraffering og trange felter. Vi gennemgår den grundigt i artiklen om korte former.
• En personlig form, hvis du vil. Kælenavnsversionen til breve og gaver, bevidst holdt adskilt fra den officielle.

Flere former end det bliver snarere en byrde end en hjælp. Jo flere versioner du har, desto sværere er det at skrive hver af dem ensartet.

Typiske fejl, og hvordan du retter dem

Det meste af usikkerheden om, hvilket navn du skal skrive under med, kommer fra en håndfuld fejl, der går igen. Alle kan rettes, som regel med én bevidst beslutning og et par dages øvelse.

• Et nyt navn til hver situation. Første fornavn til banken, det andet på arbejdet, kælenavnet til vennerne. Løsning: Én hovedunderskrift overalt og højst én personlig form, bevidst holdt adskilt.
• For lang, fordi alle navne er med. To fornavne, et dobbelt efternavn, og til sidst falder det fra hinanden. Løsning: Forkort det andet fornavn til et initial, og lad et stærkt forbogstav bære karakteren.
• Kælenavn på officielle papirer. En underskrift, der begynder med „Pelle“, over „Jens Peter Kjærgaard“. Løsning: I officielle sammenhænge er en underskrift, der tager udgangspunkt i det officielle navn, det sikre valg.
• Det tilføjede initial stikker ud. Størrelsen eller hældningen afviger fra resten. Løsning: mindre end det første forbogstav, og hældende samme vej.
• Det navn, du bruger, mangler. Alle kalder dig Marie, men din underskrift siger „Anne“. Løsning: Gør det navn, du bruger, til det fremtrædende, med det første fornavn højst som initial.

En tjekliste til dit navnevalg

Før du lægger dig fast på, hvilket navn eller hvilke navne der skal med i din underskrift, så gå denne liste igennem. Er svaret ja til det hele, har du valgt et godt grundlag.

1. 1
   Afspejler den det navn, du lever under? Det fremtrædende forbogstav er det første bogstav i det navn, du bruger.
2. 2
   Kan den knyttes til dit officielle navn? I det mindste dit efternavn, eller dets forbogstav, er med.
3. 3
   Er den hurtig at skrive? Ikke mærkbart langsommere, end hvad der er bekvemt ved en skranke.
4. 4
   Kan den være på lidt plads? Den hænger sammen i underskriftsfeltet på et kort.
5. 5
   Er den ens ti ud af ti gange? I ti-gange-testen var denne version den mest ensartede.
6. 6
   Har du én hovedform? Du skriver det samme i banken, på dokumenter og på arbejdet; kælenavnsversionen lever kun i personlige sammenhænge.

Spørgsmål